Sorg, desperation og forhåbning om bedre tider er centrale følelser i TalentU’s afgangsforestilling.
Forestillingen #Dracula er blevet til under coronatiden og har flere temaer, som de unge genkender fra deres eget liv.
#Dracula er blevet til i en vekslen mellem den isolerede tilværelse, de fleste har befundet sig i de sidste måneder, og den dybe følelse af fællesskab ved at mødes med andre unge om scenekunsten. De unge talenter har hjemme indspillet kor og soloer af to af de store klassiske komponister Henry Purcell og Igor Stravinsky.
Billedsiden har de unge produceret i fællesskab, men i små grupper.
Den Jyske Operas talenthold for 15-22-årige laver hvert forår deres egen kommentar på én af Den Jyske Operas forestillinger. I år er det Dracula, der skulle have været blevet til samarbejde mellem Den Jyske Opera og Aarhus Teater, men desværre måtte aflyses som følge af coronakrisen.
Se mere her.